Goddag og farvel på Spøttrup Ugeavis

Af kj - Mandag d.15 September 2014 - Kl.13:15

Vi afholder reception på Spøttrup Ugeavis, Søndergade 13B i Balling onsdag den 24. september 2014 fra kl. 14.00-17.00 grundet forretningsoverdragelse til Salling Bogtrykkeri ApS pr. 1. oktober. Vi byder på lidt godt til ganen.


På Spøttrup Ugeavis vil vi gerne sige vore kunder/læsere en stor tak for den tillid og opbakning I har vist os gennem de 22 år avisen har eksisteret og håber at I stadig vil støtte op om Spøttrup Ugeavis, som også fremadrettet vil være meget lokal med den eneste ændring, at den nu har base i Roslev. Vore kunder og læsere kan ved receptionen hilse på nøglepersoner hos Salling Avis.

Med venlig hilsen
Spøttrup Ugeavis
Indehavere Karen Juul og Lasse Lauritsen

På Salling Avis ser vi frem til at fortsætte det gode samarbejde og glæder os til at hilse på vore fremtidige kunder/læsere ved receptionen den 24. september.
Spøttrup Ugeavis vil fremadrettet udkomme på samme vis og i det samme område, blot bliver den fremstillet på Salling Avis i Roslev, hovedsageligt af tidligere medarbejdere på Spøttrup Ugeavis.

Med venlig hilsen
Salling Bogtrykkeri ApS
Udgiver Thorkild Christensen
Daglig leder Lars Wolf og salgsleder Michael Mølby