220 løb Æbleløb i Rødding

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.16 Oktober 2018 - Kl.8:35

Så blev det igen tid til den tilbagevendende tradition på VSD i Rødding - Æbleløbet.

Vinderholdet blev tildelt et gavekort til et frugttræ til hver familie. 

Så blev det igen tid til den tilbagevendende tradition på VSD i Rødding - Æbleløbet. En hyggelig optakt til efterårsferien og æblefestival.
Æbleløbet blev afholdt torsdag den 11. oktober, og igen i år blev rekorden slået i forhold til antal deltagere. Der var i år omkring 220 deltagere, og Kontaktforældrerådet, VSD Rødding, er meget stolte over, at så mange vil bruge en lun efterårsaften sammen med os. De deltagende er elever, personale, søskende, forældre og bedsteforældre med flere. I blandt de ca. 220 deltagende var 16 elever fra 6. klasse. De havde stået for at lave de i alt ni poster. Det var også eleverne fra 6. klasse, der bemandede posterne i løbet af aftenen. 
Når udfordringerne på de forskellige poster skulle løses, skete det i grupper. Skolelederen Janni Riis Mogensen havde sørget for at lave grupperne på kryds af årgangene. Dette giver anledning til at få hilst og snakket på kryds og tværs.  

Læs mere i avisen ...