40 år med Cirkus Dannebrog

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.12 Juli 2016 - Kl.8:41

en 30. og 31. juli kan du komme i cirkus, når Cirkus Dannebrog gæster Dyrskuepladsen i Skive med årets flotte jubilæumsforestilling.

Familien Enoch glæder sig til at byde alle gæster velkommen til sæson nummer 40.

Den 30. og 31. juli kan du komme i cirkus, når Cirkus Dannebrog gæster Dyrskuepladsen i Skive med årets flotte jubilæumsforestilling. Dannebrog fejrer 40 års jubilæum, og cirkusset er klassisk cirkus når det er bedst – romantisk og præcis som i gamle dage men med nye moderne artister.
Årets forestilling byder blandt andet på et helt unikt nyt nummer med dobbelt svingende trapez, og du aldrig har set lignende. To akrobater bliver kastet synkront gennem luften og giver publikum et herligt sug i maven.
Desuden kan publikum se et helt nyt verdensklasse nummer, hvor jongløren står bag på en ATV motorcykel, mens han jonglerer med brændende kegler. 
En anden helt ny og spændende oplevelse er cykelartisten, der kører over forhindringer på en to meter høj ethjulet cykel. Og fra Italien præsenterer Cirkus Dannebrog nordens største elefanter, som vejer fire tons stykket.
Som de første i Danmark og noget helt nyt inviterer Cirkus Dannebrog også folk til at komme helt tæt på dyrene. I alle byer har cirkusset gratis Cirkus ZOO fra middag og fem timer frem dagligt, hvor alle er velkomne på pladsen, såfremt vejret holder.
Dyrene må fodres med forsigtighed med medbragte æbler, gulerødder eller brød.