70 års jubilæumsfest i Balling-Volling Pensionistforening

Af - Tirsdag d.3 Juni 2014 - Kl.12:03

En god fest med 100 gæster og meget, meget fin mad fra Slagtermesterinden - som også havde sørget for serveringen, fortæller Hans Dahl, formand for Balling-Volling Pensionistforening.




Blandt de mange talere var viceborgmester, Preben Andersen som roste det flotte initiativ og måden, hvorpå vi kører foreningen - og så havde han ovenikøbet en gavecheck med på hele 7.000 kr, fortsætter Hans Dahl. 
Så var der tale ved medlem af hovedbestyrelsen for danske seniorer i Viborg Kredsen, Gunnar Villadsen. Sognepræst Susanne Troelsgaard fortalte om glæden ved at møde alle medlemmerne ved det årlige Adventsmøde - som hun havde deltaget i de sidste 20 år. 
Desuden talte Martha Larsen, som har været med i foreningen i mange år. Formanden for Rødding-Ramsing Pensionistforening, Knud Villadsen talte også - og selvfølgelig også formanden Hans Dahl som bød velkommen og gjorde det klart for de fremmødte, at han gik ind for genbrug - så derfor var dagens tale akkurat den samme som den der blev holdt til foreningens 60 års jubilæum.



Jens Jacobsen var toastmaster og underholdte forklædt som pensionist. Hyleskæg som altid kunne han berette om, hvordan pensionister nu blev kaldt seniorer - hvilket med det samme fik dem til at se mindst 10 år yngre ud.
Sparekassen Balling havde sponseret vinen.  
Dagli`Brugsen Balling og Hancock havde sponceret de øvrige drippevarer. En stor tak til alle sponsorer, slutter hans Dahl.