Åbent hus med musik

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.24 Januar 2023 - Kl.8:20

Der er åbent hus med musik på programmet på Balling Plejecenter den 26. januar.

Alle er velkommen til at være med til at skabe en hyggelig formiddag.
Denne gang får centret besøg af to dygtige harmonikaspillere, når Margrethe Henriksen og Hans Henrik Sørensen kigger forbi. Begge har tidligere gæstet åbent hus en del gange, så folk kender dem efterhånden godt.
Hans Henrik Sørensen er mangeårig harmonikaspiller og er med i flere orkestre, mens Margrethe Henriksen har spillet i mange år på amatørbasis. Folk udefra er meget velkommen også til at komme og være med.