Årelangt tovtrækkeri fører til næsten nyt forsamlingshus

Af ture - Tirsdag d.25 Juli 2017 - Kl.10:38

Om et par måneder har Krejbjerg fået et næsten nyt forsamlingshus.

En stor flok frivillige har hjulpet med arbejdet for at gøre Krejbjerg Forsamlingshus klart til nyt gulv.

Om et par måneder har Krejbjerg fået et næsten nyt forsamlingshus.
Det gamle gulv er brækket op, der er blevet lagt isolering og nu ligger fundamentet til det nye guld og tørrer. Om et par uger kommer det nye gulv, og det skal ligge færdigt til september.
- Den 1. september kommer folkene, som skal lakere gulvet og tegne baner op, og midt i september er der sport og udlejninger af forsamlingshuset igen, siger Susanne Rusbjerg, der er formand for borgerforeningen, og har fulgt den lange proces med forsamlingshuset.
En proces der begyndte med kommunalreformen i 1970, da Spøttrup Kommune blev en realitet. Dengang blev der indgået en byttehandel mellem kommunen og borgerne i Krejbjerg. 
Skolen skulle lukkes og eleverne i Krejbjerg fordeles på andre skoler i Spøttrup Kommune, men til gengæld byggede kommunen et forsamlingshus og påtog sig ansvaret for driften af det. Den aftale levede i bedste velgående indtil den næste kommunalreform i 2007, da Spøttrup Kommune blev lagt ind under Skive.

Læs mere i avisen ...