Æblerne blev hyldet i Rødding

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.7 Oktober 2014 - Kl.11:17

For syvende år i træk samlede folk fra nær og fjern forleden til æbleaktiviteter i Rødding



Mange fandt vej til Røddings Æblefestival.  Foto Jan Sand


Årets æbletavle blev afsløret. Foto: Jan Sand.

For syvende år i træk samlede folk fra nær og fjern forleden til æbleaktiviteter i Rødding på pladsen foran Spøttrup Kro, og det var igen i år et velbesøgt arrangement. Mange havde medbragt deres æbler, som de fik presset til dejligmost, og det var også muligt at købe æbler på pladsen, hvor teltene var fyldt med markedsstemning og lækre delikatesser - alle med æbler som tema. Derudover kunne man se på blandt andet smykker, kunsthåndværk, glaskunst og dekorationer. Spejderne havde lavet spejderbevægelsens logo i æbler, ganske som Teknisk Skole fra Skive havde opstillet er telt, hvor de gav smagsprøver på deres forskellige retter lavet med bland andet æbler og andre fine råstoffer såsom æblechutney med chilli og ingefær eller æbletærte med karamel, citrus og kanel. Desuden blev årets æbletavle afsløret, ganske som der var en udstilling af forskellige æblesorter og salg af æbletræer. Dagen slutter med fællesspisning på Spøttrup Kro.