Aftenskolen i Spøttrup savner tilslutning

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.18 August 2020 - Kl.9:02

Skolens fremtid er til debat på årsmødet i august.

Igen i år kan du deltage på kurset med bevægelse i vand. Foto: Spøttrup Aftenskoles Facebookside.

 

Skolens fremtid er til debat på årsmødet i august.
Oplevelser, læring, sociale relationer og nye færdigheder samt motion. Spøttrup Aftenskole har eksisteret i mere end tyve år, og mange kursister har gennem årene haft gode og lærerige oplevelser på et af skolens hold. Men det kan snart være slut.
Den 27. august afholder den nuværende bestyrelse årsmøde for alle, og her er det de alvorlige miner, som er fundet frem. Bestyrelsen vil ikke lægge skjul på, at der på årsmødet vil blive drøftet, om Spøttrup Aftenskole skal køre videre. Alle, der har en holdning til dette, bør derfor møde op på mødet, som finder sted på Spøttrup Kro.
- Der er flere årsager til, at vi står i denne situation, hvor vi er nødt til at tage aftenskolens fremtid op til debat. Spøttrup Aftenskole står lige nu og mangler en ny skoleleder, og med det begrænsede antal kurser og manglende tilslutning til nye, er det måske nu vi må nedlægge aftenskolen, siger nuværende leder af aftenskolen Ellen Margrethe Sørensen til Spøttrup Ugeavis.
Hun bakkes op af en enig bestyrelse. Der er dog også bred enighed om, at det vil være en skam at lukke skolen, som i så mange år har spillet en stor rolle lokalt.
- Jeg er ikke træt af aftenskolen, og jeg håber, at den kan fortsætte. Jeg synes bare, at det hele efterhånden bliver for småt, når der ikke kommer  ret mange deltagere, og når vi ofte må aflyse nye hold, siger Ellen Margrethe Sørensen.

Læs mere i Spøttrup Ugeavis i uge 34.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android