BizzArt i Rødding favner bredt

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.25 Februar 2020 - Kl.15:28

BizzArt i Rødding er kendetegnet ved sin mangfoldighed og huset, der ligger i byens gamle bankbygning, rummer mange anvendelsesmuligheder. Styrken er, at BizzArt favner bredt.

BizzArt har både café, udstillinger og erhverv - og det virker, vurderer Landdistrikterne og Københavns Universitet, der roser huset i et nyt projekt.

BizzArt i Rødding er kendetegnet ved sin mangfoldighed og huset, der ligger i byens gamle bankbygning, rummer mange anvendelsesmuligheder. Styrken er, at BizzArt favner bredt.
Idéen tog sin start i 2013, hvor det første møde blev holdt. Her kom en række idéer på bordet, som en arbejdsgruppe herefter arbejdede videre med. I 2014 var der borgermøde, der blev solgt anparter, og bankbygningen blev købt. Det var byens frivillige ildsjæle, der selv satte huset i stand, og den 27. juni 2014 kunne man slå dørene op til åbent hus. Både caféen og den første udstilling med kunstnere startede derefter, og allerede den 1. juli 2014 rykkede de første virksomheder ind.
Navnet signalerer, at huset rummer både  “business” og “art” (forretning og kunst, red.) og indretningen af huset giver både mulighed for både at fordybe sig på eget kontor eller opsøge fællesskab og sparring med de andre lejere. BizzArt i Rødding har kort sagt skabt et fysisk sted, hvor mødet med andre erhvervsdrivende bliver muligt. Udover at være en platform for erhvervsudvikling har huset også fået tilført et kunstnerisk og kulturelt præg. Der er blevet indrettet en lille café og skabt udstillingsmuligheder for byens lokale kunstnere.
Med huset har Røddings borgere selv taget tøjlerne og skabt et dynamisk miljø - for både kunst og erhvervsudvikling, og det er blandt andet derfor, at projektet Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle omtaler BizzArt som et forbillede for andre landsbyer.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android