Børn hyggede på lokal sommerskole

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.5 Juli 2016 - Kl.12:43

17 børn fra hele Skive Kommune deltog i den lokale sommerskole Maden og Energien, og børnene fik både ny viden og en masse sjove oplevelser med hjem.

Der var en god stemning på sommerskolen, hvor børnene også lærte en masse.

17 børn fra hele Skive Kommune deltog i den lokale sommerskole Maden og Energien, og børnene fik både ny viden og en masse sjove oplevelser med hjem. Samtidig blev der lavet en masse lækkert mad, og de små poder i alderen otte til 12 år gik til opgaverne med engagement og gå på mod.
Undervejs besøgte børnene flere lokale steder for at lære om energi og mad, herunder hvad der skaber god energi og hvad der skaber dårlig energi, og der blev stillet mange spørgsmål. Børnene besøgte således blandt andet Farmvisit i Hem, Pulsen i Balling og købmanden i Hem.