Børn i vandet i Pulsen

Af Jan Sand - Tirsdag d.18 August 2015 - Kl.8:23

Der var ro på bølgerne på de syv have i Pulsen i Balling, da avisens udsendte indledte sit besøg, for alle seje havbekæmpere var ved at ”skaffe”, som er et sømandsudtryk for at spise.

Der blev brændt meget energi af. Foto: Jan Sand.

Der var ro på bølgerne på de syv have i Pulsen i Balling, da avisens udsendte indledte sit besøg, for alle seje havbekæmpere var ved at ”skaffe”, som er et sømandsudtryk for at spise. Så der var ro ombord. 
Men aldrig så snart, at føden var røget indenbords, kom der atter gang i bølgerne, og i alle de øvrige aktiviteter de mange børn morede sig med overalt i centeret.  Der lød høje hvin, især i det der til dagligt er varmtvandsbassin, men som der i dagens anledning var blevet til et vildt hav. En af knægtene lavede en god gammeldaws maveplasker med et ordentligt plask. 
Der blev rigtig brændt energi af. Og ikke engang det uvejr der denne fredag aften, truede med at vælte Balling i et inferno af regn, lyn og torden, kunne overdøve de mange glade børn.