Breinholt vendte tilbage til Ny Spøttrup for en dag

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.16 Juli 2019 - Kl.9:01

Familien Breinholt kom til Danmark for at fejre Niels Breinholts 200 års fødselsdag forleden.

Familien Breinholt fra Nottingham i England og Marianne Lindsmann fotograferet i en af stuerne på Ny Spøttrup, da Niels Breinholts 200 års fødselsdag blev fejret den 10. juli. Fra venstre er det Lissadell, Gary og Julia Breinholt.

Der var solskin, flag, kage, højt humør og gensynsglæde, da familien Breinholt fra Nottingham i England onsdag den 10. juli besøgte Ny Spøttrup og var med til at fejre studehandleren Niels Breinholts 200 års fødselsdag.
Henny Kusk Mikkelsen, hvis oldefar Chresten Kusk Mikkelsen overtog Ny Spøttrup efter Niels Breinholt, deltog også i fødselsdagen. Hun er født på en af de gårde, der blev udstykket fra Ny Spøttrup i 50´erne. Slægten Kusk Mikkelsen ejede Ny Spøttrup i tre generationer fra 1875-2001, hvor Frede Kusk Mikkelsen solgte gårde. 
Gary Breinholt er tip-tip-oldebarn af Niels Breinholt, som ejede Spøttrup Borg og byggede Ny Spøttrup i 1870. Sammen med sin datter Lissadell og hustruen Julia var han på ferie i Danmark, hvor der selvfølgelig skulle være tid til besøg på Spøttrup Borg og hos danske venner, heriblandt ejeren af Ny Spøttrup, Marianne Lindsmann. Gary Breinholt, der har rødder i både England og Danmark, er meget interesseret i sin danske families historie. Niels Breinholts søn, Jens flyttede til London omkring 1873 og giftede sig i december 1874 med Charlotte Sarah Leaver fra London, sammen fik de blandt andre sønnen Jens Stokholm Breinholt, der er Gary Breinholts oldefar. 

Læs mere i avisen ...