Brodal har fået sin hal

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.14 Marts 2017 - Kl.11:22

SG Salling Grovvarers store hal i Brodal er klar, og hallen på 1250 kvadratmeter fylder godt i landskabet fra vejen.

Den nye hal er et flot syn fra vejen.

SG Salling Grovvarers store hal i Brodal er klar, og hallen på 1250 kvadratmeter fylder godt i landskabet fra vejen. Bygningen er et tegn på en tro på lokalområdet, har direktør Mogens Vestergaard tidligere sagt til ugeavisen. Virksomheden har hovedkontor i Breum men har en velfungerende afdeling i Brodal med korn, raps, kemikalier og gødning, og den nye hal giver mere plads og kommer begge afdelinger og kunderne til gavn. Ved at bygge i Brodal sender virksomheden også et vigtigt signal til området om, at man tror på mulighederne der.
Hallen skal blandt andet bruges til opbevaring af gødning samt korn og skabe mere gulvplads til nye produkter samt ad hoc opgaver.