Brodal Jagtforening modtager 5.000 kr. i sponsorstøtte fra Den Jyske Sparekasse

Af Lasse J Lauritsen - Tirsdag d.30 Juni 2015 - Kl.10:15

Som lokalt pengeinstitut har Den Jyske Sparekasse altid lagt vægt på at støtte foreningslivet i de lokalsamfund, hvor kunderne bor.

Privatkundechef Dorte Smedemark, overrakte en check på 5.000 kr. til formanden Erling Olesen og kasserer Knud Knudsen samt andre medlemmer af klubben.

Som lokalt pengeinstitut har Den Jyske Sparekasse altid lagt vægt på at støtte foreningslivet i de lokalsamfund, hvor kunderne bor. Vi engagerer os og er en aktiv medspiller.
I 2015 har sparekassen yderligere fokus på den lokale støtte og den professionelle rådgivning.
Vi gentager successen fra sidste år, hvor vi henover året uddelte ca. en halv million kr. i sponsorstøtte. Anden udtrækning i år fandt sted den 31. maj og bliver nu uddelt i alle sparekassens 24 filialer, som hver især uddeler 5.000 kr. i lokalområdet.
I Lem uddelte filialen 5.000 kr. til Brodal Jagtforening. På billedet overrækker privatkundechef Dorte Smedemark en check på 5.000 kr. til formanden Erling Olesen og kasserer Knud Knudsen. På billedet ses også andre medlemmer af klubben, som var til flugtskydning tirsdag aften. Der var gang i flugtskydningen på skydebanen på trods af, at det var Sankt Hans aften.