Brugsen i Balling har succes i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.23 Juli 2019 - Kl.10:28

For godt fire måneder siden åbnede Dagli’Brugsen i den lille landsby Gedsted i Vesthimmerland dørene igen.

Uddeler Daniel Nielsen i lagerlokalet i Gedsted Brugs, som er en underafdeling af Dagli’Brugsen i Balling. 

For godt fire måneder siden åbnede Dagli’Brugsen i den lille landsby Gedsted i Vesthimmerland dørene igen.
Det lod sig kun gøre, fordi uddeler i Balling, Mikkel Janum, har et ønske om at vokse og udvide forretningen. At åbne en satellit-butik i Gedsted er en del af den strategi, og så havde han endda en god mand til jobbet i Daniel Nielsen, der blev uddeler i Gedsted efter nogle år i Balling.
- En af strategierne er at åbne i Gedsted, hvor vi er glade for, det går rigtig godt. Jeg havde fuld tillid til, at Daniel kunne løfte den opgave, og det har han jo levet op til, siger Mikkel Janum.
Daniel Nielsen er også godt tilfreds med udviklingen. Butikken i Gedsted fremstår skarp og indbydende, og lageret er der så meget styring på, at der kun står lidt sodavand, tørvarer og så det frugt og grønt, de regner med at kunne sælge på et par dage.
- Vi holder vores udsmid nede og har fået bedre lagerstyring, og så er vi rigtig skarpe til at holde øje med datoerne. Vi har færre omkostninger på stort set samme omsætning, så vi tjener lidt mere. Vi er også begyndt at bringe varer ud til folk. Der har vi en tre-fire kunder nu. Vi finder varerne, pakker dem og bringer dem ud, og kunden skal kun betale det, varerne koster, siger Daniel Nielsen.

Læs mere i avisen ...