BVUIF og KBIF har igen i år modtaget sponsorchecks fra Dagli’Brugsen Balling og OK Benzin

Af Lasse J Lauritsen - Tirsdag d.30 Juni 2015 - Kl.8:30

Det er dejligt at kunne støtte op om sporten på denne måde, fortæller uddeler i Dagli’Brugsen Balling, Lasse Kristiansen.

Her er det formanden for Balling-Volling Ungdoms- og Idrætsforening, Ole Madsen, der får overrakt en dejlig check af uddeler i Dagli’Brugsen Balling, Lasse Kristiansen.

Ligeledes får formanden for Krejbjerg Borger & Idrætsforening, Margit Christensen, også overrakt en dejlig check af uddeler i Dagli’Brugsen Balling, Lasse Kristiansen.

Det er dejligt at kunne støtte op om sporten på denne måde, fortæller uddeler i Dagli’Brugsen Balling, Lasse Kristiansen. Vi støtter med 5 øre pr. liter benzin. Det har resulteret i en sponsorcheck på henholdsvis 23.572,94 kr. til Balling-Volling Ungdoms- og Idrætsforening og 4.099,18 kr. til Krejbjerg Borger & Idrætsforening. Det er en ordning vi alle kan være godt tilfredse med.
For de som ikke allerede har et benzinstøttekort kan man henvende sig i Dagli’Brugsen Balling. Der er ligeledes foldere ved OK-tanken.