Byfest i Rødding

Af kj/rj - Tirsdag d.17 Juni 2014 - Kl.11:06

Også i Rødding var friluftsgudstjenesten optakt til selve byfesten -og rigtig mange kom og deltog under åben himmel ved Storstenen.




Prædikenen var ved sognepræst Jakob Fløe Nielsen, og her deltog både Voksenkoret og Børnekoret.





Torsdag spilledes de indledende kampe i Byfest-Cup’en, og de mange aktiviteter for børnene - og barnlige sjæle - blev indtaget. Rygtet vil vide at Arne Bisgaard er en frygtløs radiobilkører.



Fredag var der familieaften i teltet, hvor det unge lokale talent Rasmus Trinderup og  Sofie Clausen gav deres tolkninger af populære sange fra før og nu. De faldt i god jord hos det store fremmøde af unge, som fyldte godt op i teltet. 



Samme aften blev også de 2 årlige priser uddelt: Byforskønnelsesprisen blev tildelt Arne Bisgaard for hans nænsomme og flotte renovering af det gamle bageri, og ildsjælsprisen gik til Dorthe Stampe for hendes store flid og engagement i projekter af enhver art.



Lørdag startede med fælles kaffebord i teltet med rundstykker  og kræmmermarked udenfor og om aftenen sørgede Alex Kirkegaard fra Spøttrup Kro  for at gæsterne  blev godt bespist, før end de skulle ud på dansegulvet til lyden af god, levende musik.