Café Borgen og de udsatte unge

Af Halfdan Buizer - Tirsdag d.10 Oktober 2017 - Kl.11:41

Udsatte unge bliver ofte tabt på samfundets gulv, og det kan være en personlig krig at rejse sig alene, komme på en uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet.

Alle skal have en chance uanset baggrund. På Café Borgen får unge med en svær fortid, mulighed for at blomstre og prøve arbejdslivet af i trygge rammer.

Men, hvor andre ser begrænsninger, ser Bustrup Hovedgård muligheder hos de unge mennesker, der sammen driver Café Borgen ved Spøttrup Borg. Café Borgen begyndte med udgangspunkt i Bustrup Hovedgård, der hjælper socialt udsatte unge, der har svært ved at passe skolen og fungere i sociale sammenhænge. Bustrup Hovedgård omfatter blandt andet Dagsskolen på Bustrup, hvis kerneydelser er uddannelse og udvikling, hvor de sammen med de unge sætter mål for fremtiden. Her får de blandt andet muligheden for at prøve arbejdslivet af med praktik på Café Borgen, der åbnede for tre år siden.
Eleverne, der arbejder på caféen, er mellem 15 og 20 år gamle, og deres arbejdsopgaver består primært i at arbejde som tjenere. De servicerer og præsenterer maden og lærer at yde en god service for kunderne. Eleverne kommer desuden en time før åbningstid, hvor de gør caféen klar, gør rent og pynter den. Puk Billeskov er lærer og cafébestyrer, og det er hendes opgave at holde styr på de unge mennesker. Hun går meget op i, at eleverne skal have øje for detaljerne, så kunderne får en god oplevelse på caféen.  
- Målet er, at vi skal lave nogle gode praktikpladser til vores unge. Når de er færdige her, har de med i bagagen at kunne udføre en seks timers arbejdsdag. Vi skal ligesom gøre dem så klar, som vi kan, så de kan komme ud og yde noget i deres voksenliv, siger Puk Billeskov.

Læs mere i avisen ...