Den bedste cider skal igen kåres

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.6 September 2022 - Kl.9:20

Cidergruppen indbyder til Jyllands største Ciderkonkurrence

Konkurrencen er Jyllands største.

Her vil gruppen kåre den bedste cider, og hvis man vil deltage i konkurrence skal man indlevere sin cider til Cidergruppen. Fristen er den 14. september.
Ciderkonkurrencen finder sted i forbindelse med æblefestivalen 2022, og efter de sidste to års bragende succes med mere end 35 indleverede cidere, er gruppens medlemmer stolte af igen at kunne indbyde til Jyllands største Ciderkonkurrence, og konkurrencen er for professionelle såvel som amatører, der alle deltager på lige fod. Der voteres ved blindsmagning, så dommerne ikke på forhånd ved, hvis cider de smager på.

Juryen er et dynamisk team af dommere: Vintjener Andreas Kobs Laursen fra Restaurant Lyst, vinhandler Helle Gori fra Hjemmet’s Vine og ciderproducent Kristoffer Horn fra Horn Cider, som er en af de dygtigste ciderproducenter i Danmark. Denne gruppe vil smage og vurdere de indkomne duellanter i smag, udseende og aroma i Rødding i løbet af uge 38 til 40. Vinderne vil blive offentliggjort med præmie ceremoni ved Rødding Æblefestival 2022, som finder sted den 15. til 16. oktober.

Der er 3 kategorier; Tør, Sød og Sjov cider. Deltagerne kategoriserer selv de cidere, de ønsker i konkurrencen.

Cidergruppen mødes onsdage om aftenen i Bumlehuset i Østergade, hvor de nørder med cider og eddike, smager og hygger. Deltagerne kommer fra hele Salling og Thy.

Foto: Rødding – Æblets by i Sallings facebookside.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android