Der er masser af virkelyst i landsbyerne

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.12 November 2019 - Kl.9:08

Siden 2016 har Pro-vins ApS samarbejdet med forskellige aktører om at skabe udvikling i de lokale landsbyer.

Berit Brunsgaard, partner i Pro-vins ApS holder oplæg i Thisted.

Lysten til at bringe de gode idéer i spil og sætte handling bag dem for derved at skabe mere liv, aktivitet og tiltrække tilflyttere til de lokale landsbyer er stor. Det er konklusionen fra folkene bag Pro-vins ApS, der har base i BizzArt i Rødding, og som er en konsulentvirksomhed, der netop arbejder med at skabe udvikling uden for de større byer. Bag virksomheden står Ditte Staun, Berit Brunsgaard og Sille Christiane Linnet, som sammen etablerede virksomheden i 2016. Udover en lang række lokale projekter har flere andre landsbyer, private og kommuner også fået øje på Pro-vins, og således tæller opgaverne også projekter i bl.a. Roskilde og Thisted.
- Vi var kolleger i en årrække i Skive Kommune, og så fik vi lyst til sammen at forsøge at være med til at skabe mere udvikling i landdistrikterne. Mange har en god idé, men det kan være svært selv at strukturere den, søge fondsmidler og sikre sig, at alle lovkrav er opfyldte - og her kommer vi ind i billedet, siger Ditte Staun til Spøttrup Ugeavis.

Læs mere i avisen ...





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android