Der var ekstra travlt på de lokale værksteder grundet vejret

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.23 Februar 2021 - Kl.8:11

De kolde temperaturer sendte bilejere på værksted

Der var ekstra travlt på de lokale værksteder grundet vejret.

Sneen og det kolde vejr har sendt tusindvis af bilejere forbi værkstedet. Hos autobutler.dk er der rekordmange småskader, som dæk og bremser eller batterier der trænger til at blive udskiftet.
- Størstedelen af henvendelserne i Spøttrup er småreparationer som for eksempel udskiftning af lamper, eller reparation af mindre skader forårsaget af kulden, såsom udskiftning af batterier der grundet vejret er stoppet med at virke. Vi ser dog også flere mere kritiske reparationer, hvor bilens vitale udstyr, som bremser og dæk, trænger til at blive udskiftet, forklarer Jan Sturm, analysechef på værkstedsportalen autobutler.dk.
Mange bilejere arbejder hjemmefra og kører mindre sammenlignet med sidste år og får derfor ikke tjekket, om deres bil er i stand til at klare en køretur på vintervejene. Samtidig satser mange på, at bilens vinterdæk og avancerede bremse- og udskridningscomputere sikrer mod uheld. Men hvis bilen mangler vejgreb, eller der er vand i bilens bremsevæske, kan selv ikke den bedste bilcomputer hjælpe.
- Hvis du kører dagligt, opdager du hurtigt småskavankerne. Men hvis bilen ikke har været i brug, så kan småfejl som fx nedslidte dæk, hurtigt få store konsekvenser på de sne- og isglatte veje, siger Jan Sturm.