Disney Sjov i Rødding

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.28 April 2015 - Kl.10:55

Støtteforeningen til Børnehaven Grankoglen i Rødding havde forleden et hyggeligt arrangement i børnehaven, hvor der var et stort fremmøde.

Popcornene klargøres.

Støtteforeningen til Børnehaven Grankoglen i Rødding havde forleden et hyggeligt arrangement i børnehaven, hvor der var et stort fremmøde. I alt 52 børnehave børn og søskende deltog for at se Disney Sjov på storskærmen i børnehaven. Børnene medbragte selv madrasser, soveposer, tæppe til hygge og fredagsslik. Der blev uddelt billetter, og dertil blev der serveret børnedrinks og popcorn til alle 52 børn. 
Der var også stor opbakning fra 38 forældre, som hyggede med kaffe, kage og popcorn og masser af snak.
Støtteforeningen glæder sig over det flotte fremmøde til denne hyggelige aften og håber på lige så stor opbakning til næste arrangement som er den 21. maj hvor der holdes sponsorcykelløb i børnehaven for børn, søskende, forældre og bedsteforældre.