Dobbelt storløbstriumf afrunder jubelsæson

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.29 Oktober 2019 - Kl.9:22

Hvidbjerg-travtræner Gordon Dahl vandt søndag det klassiske storløb Dansk Opdrætningsløb og er nu kæmpefavorit til titlen som Årets Travtræner i Danmark.

Gordan Dahl er nu kæmpefavorit til titlen som Årets Travtræner i Danmark. Foto: Burt Seeger.

Gordon Dahls dominans på den danske storløbsscene i 2019 fortsatte søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane, hvor staldens Fossa vandt nordens ældste klassiske storløb, Dansk Opdrætningsløb for gæstekusk Steen Juul. Hvidbjerg-trænerens anden deltager, Flora, blev tilmed nummer to for Kasper K. Andersen. En kæmpetriumf for Gordon Dahl, der helt uhørt kan notere sig sæsonens fjerde storløbssejr og dermed er kæmpefavorit til at blive kåret som Årets Travtræner ved Hestesportens Galla i midten af januar. Der var 170.000 kroner i førstepræmie til Fossa, der førte det 2000 meter lange løb fra start til mål i den gennemsnitlige kilometertid 1.15,0. Den hurtigste vindertid i løbets 124 år lange historie. Fossas sejr var aldrig truet, men staldveninden Flora sluttede flot af til andenpladsen og blev belønnet med 68.000 kr. for den præstation.

Læs mere i avisen ...