Eliten indviede hal for bredden

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.15 August 2017 - Kl.8:26

Spøttrup Kulturhal var fyldt næsten til bristepunktet, da den nyrenoverede hal blev indviet i torsdags.

I et brag af en håndbolkamp besejrede Viborg HK svenske IK Sävehof med 28-23.

Spøttrup Kulturhal var fyldt næsten til bristepunktet, da den nyrenoverede hal blev indviet i torsdags. Det blev den med et brag af en håndboldkamp mellem Viborg HK og svenske IK Sävehof, der udråber sig selv til verdens største håndboldklub på deres hjemmeside.
Det forhindrede dog ikke de seje kvinder fra viborg i at give svenskerne de klassiske gule og blå bank, og trække sig ud af kampen med en sejr på 28-23.
- Det var over al forventning. Det var en seriøs træningskamp, og der var ligadommere med og det hele, men vi havde slet ikke regnet med, der kom så mange. Der var kun ståpladser tilbage, og folk stod omkring hele banen. Spillerne gik virkelig til vaflerne. Der blev ikke lagt fingre imellem, og de leverede en rigtig underholdende kamp i højt tempo. Bagefter talte jeg med Susanne Munk Lauritsen, som fortalte mig, at Viborg HK gerne kommer ud og besøger de mindre haller, fordi de ved, der er masser af fans og stor opbakning fra folk, fortæller Jørgen Vester, der stadig har lidt svært ved at få armene ned dagen derpå. Han har overværet renoveringen af hallen, der nu har fået et helt nyt gulv, tennisbane, klatrevægge og mere.

Læs mere i avisen ...