En Lind strøm af gratulanter

Af Karen Juul og René Jannick - Tirsdag d.5 August 2014 - Kl.14:22

Fredag i sidste uge fejrede Alex Lind sin 70 års fødselsdag i sin egen Café ved Knud Strand.



Fredag i sidste uge fejrede Alex Lind sin 70 års fødselsdag i sin egen Café ved Knud Strand.



Det blev en helt fantastisk dag, fortæller Alex Lind. Det var meget overvældende og tænk jeg troede at de helt havde glemt mig.



Først var der taler ved Alex’ 3 piger, Anette, Anita og svi-gerdatteren, Tina, som omtalte deres far/svigerfar som et ordentligt menneske som gjorde dem stolte. 
En mand som altid skabte ro når der var kaos. Også en stor hyldest til moren, Anna Marie for at have en stor del af æren for, at deres far var blevet til den person han er i dag.



Tidligere borgmester i Skive Kommune, Flemming Eskildsen holdt også en tale om de mange år de havde arbejdet sammen som borgmestre i hver deres kommune og kom med mange drilske bemærkninger hvor han bl.a. omtalte Alex som en hidsigprop men også rosende ord omkring Alex Linds stædige kamp for „det skæve Danmark“ .



Se også filmen om Alex Lind på 
www.spottrup-ugeavis.dk/videoklip
Et kendt ansigt på egnen runder de 70 år. Og han har blandt andet værey med til at sætte væsentlige aftryk i den gamle Spøttrup kommune, først som byrådsmedlem og senere som borgmester i en længere årrække. Vi kiggede forbi på Café Knud strand, hvor den travle pensionist sammen med konen Anne Marie for tiden  bruger deres energi og tid. For det første skal fredagens Åbent hus arrangement i anledningen af 70-årsdagen helt på plads med telte, borde og stole, og så inviteres der til seniorfestival allerede dagen efter med forventede 300 deltagere.



Det lykkedes os dog at få ham til at sidde stille længe nok til at han kunne svare på et par spørgsmål angående begivenheder gennem de 70 år.



Han fortæller, han har haft et rigt og eventyrligt liv heroppe på Salling i de mange år, hvor han startede som lærer i folkeskolen - og efter 2 år blev han Ungdomsskoleinspektør, siden kommunalpolitiker og borgmester gennem 12 år i den gamle Spøttrup kommune. Noget af det mest fascinerende han var med til, var genskabelsen af Spøttrup sø. Lige så snart vandet blev ledt ind i den retablerede sø, kom fuglene bogstaveligt talt væltende og slog sig ned sammen med odderen. Det var som om at naturen af sig selv fandt ud af, at nu var der kommet en ny sø – så så gjaldt det om at komme derhen.
Noget han ikke var uddelt begejstret for, var kommunesammenlægningen. Det, han frygtede mest, var metropoliseringen – altså én stor by med servicedelen til hele kommunen, på bekostning af det mere decentrale. Og det har jo holdt stik – udvandingen af omegnsbyerne fortsætter, de ældre søger mod Skive når de når pensionsalderen og skoler og virksomheder nedlægges i hastigt tempo. Her nævner han Ramsing, Hvidbjerg og Lihme som eksempler, hvor udviklingen kan være i fare. Som formand for de 105 små kommuner i „det skæve Danmark“ bekæmpede de hårdnakket den nye kommunalreform, for de vidste godt hvad det ville ende med, og historien fortæller da også, at de ikke tog fejl...
Han er dog stolt over måden, byerne i den gamle Spøttrup kommune har taget overgangen. De har skabt resultaterne selv, og gået forrest, når der skulle ydes en ekstra indsats: lige fra havneområdet i Gyldendal til Rødding, som har skabt sig et helt nyt Brand med Rødding – æblets by.
Vi overlader igen Alex Lind til de mange gøremål, der skal overstås før end weekendens store program skal løbe af stablen, og ønsker ham tillykke med de 70 år – i folkets tjeneste J
Se hele interviewet på http://www.spottrup-ugeavis.dk/videoklip