En ulden affære i Balling

Af kj - Tirsdag d.24 Juni 2014 - Kl.10:31

Hos "Marys Uldtot" i Balling er der nu efterhånden blevet suppleret op i butikken, fortæller indehaveren Birgitte Mary Sørensen.




Jeg har lyttet til mine kunders behov og står nu klar med et bredere sortiment. Så kom bare ind og kig i butikken. Selv om det ikke lige er sæson for uld, gør det jo ikke noget at man har materialerne klar til efterårets strikkesysler.



Birgitte strikker og syr selv med stor lidenskab og man kan vel godt sige at hun selv dyrker nogle af materialerne. Det vil sige at på hjemmeadressen avles får som leverer råuld til spinderiet og så senere ender som uldgarn på hylden i butikken. Når lam bliver slagtet sendes skindet til garvning. De forarbejdede skind sælges også i forretningen.



Ellers er det uldgarn fra Filcolana som ligger på hylderne. Det skal lige nævnes at opskrifter frit kan findes på Filcolanas hjemmeside. I butikken findes også filtede hjemmesko, tasker og håndsyede puder.
Åbningstiderne er mandag, onsdag og fredag kl. 12-17 og den 1. lørdag i hver måned kl. 10-15.