Erfaren kvinde bag ny virksomhed

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.27 Januar 2015 - Kl.10:11

Bit Dahl har i 13 år arbejdet for et udlejningsfirma i Skive, og da hendes arbejdsgiver sidste år annoncerede sin tilbagetrækning,


Bit Dahl viser eksempler på sin kunnen i Jebjerg. Her ses et bud på en anderledes og moderne borddækning til en konfirmand. Bit har brugt hvid riflet porcelæn fra Royal Copenhagen, antracit stofdug med stofservietter, små Kähler vaser, gummistjerner som bordpynt fra Sej Design og sorte skifer plader til lys.

 Bit Dahl har i 13 år arbejdet for et udlejningsfirma i Skive, og da hendes arbejdsgiver sidste år annoncerede sin tilbagetrækning, benyttede Bit Dahl lejligheden til at prøve noget nyt. Men det var ikke branchen hun ville skifte ud - hun ville være iværksætter.

- Jeg ville starte for mig selv, fordi jeg længe har drømt om at blive min egen chef. Jeg har været i branchen i 13 år. Jeg brænder for mit arbejde. Men jeg har mange nye ideer og vinkler jeg gerne vil prøve af, så det jeg er startet op med, er ikke en konkurrent til min gamle arbejdsplads, fortæller Bit Dahl, som har fået en helt unik idé inden for udlejning af service og bordpynt.

- Jeg har startet en web-shop med eksklusiv borddækning og design. En ni-
che indenfor udlejningsbranchen, hvor man kan le-
je Royal Copenhagen og Kähler service og andre lækre produkter, fortæller Bit Dahl som vil henvende sig til folk, som ønsker at give deres gæster en ekstra oplevelse. - Primært til den mindre fest i hjemmet, hvor det betyder noget at der er en veldækket bord af mærkervarer.

Ifølge Bit Dahl er der en tendens til at vi danskere hellere vil leje end eje. Man ser det allerede nu inden for bil – og bolig udlejning, men ifølge Bit Dahl er det altså et spørgsmål om tid før det også gælder folks indretning af bolig og borddækning. - Jeg har masser af ideer til at udvide mit koncept. Herunder lave samarbejde med cateringfirmaer og blomsterbutikker, og jeg kommer også gerne ud og hjælper med selve borddækningen. Jeg aftaler med kunden, hvad den enkelte har behov for, jeg medbringer service, duge, servietter med mere og kommer ud, dækker bordet og når kunden kommer hjem er der klar til fest. Jeg tilbyder også at afhente varerne og tage opvasken, siger Bit Dahl.