Et mylder af mennesker og varer på Håsum Marked

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.5 September 2017 - Kl.8:30

Flere end 20.000 besøgende til markedet kunne mærkes på vejene i Salling i weekenden

Kirsten Damgaard Høj fra Håsumhus Venneforening kunne fortælle, at de regnede med over 20.000 besøgende på årets udgave af Håsum Marked.

Allerede om formiddagen er parkeringspladsen godt fyldt op, og der er fyldt af mennesker på Håsum Marked. For det er jo søndag og solen skinner, og der er marked i Håsum på 38’te år. Et meget godt et af slagsen, hvis menneskemængden er noget at dømme efter. Og det er den, bliver det bekræftet af næstformanden for Håsumhus Venneforening, der er arrangørerne af markedet.
Kirsten Damgaard Høj er også kontaktpersonen for kræmmerne, og de har været meget tilfredse.
- Det er et rigtig hyggeligt marked, og det siger kræmmerne også. Lørdag var helt fantastisk, og kræmmere, som har været med i alle 38 år, sagde, det var noget af det bedste, de havde oplevet. Vi har fuld belægning med lidt over 90 kræmmere, og det kan vi gøre, fordi vi er lidt fleksible med pladsen. Hvis de har brug for lidt mere plads, finder vi en løsning. Man kan komme langt med lidt humor og et smil, siger Kirsten Damgaard Høj.
Lidt gøgler er man vel
En af dem som har fundet smilet frem er slagter gennem 45 år Jan Nielsen. Han er kun med på 30’te år, og når kun lige at sige et par ord imellem kunderne, der er blevet fristet af duften og synet af de hjemmelavede pølser på grillen.

Læs mere i avisen ...