Færre lokale kviktest-dage

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.24 August 2021 - Kl.8:45

Skive Kommune ligger blandt de højeste i Danmark, når det gælder tilslutning til covid 19-vaccine.

mune ligger blandt de højeste i Danmark, når det gælder tilslutning til covid 19-vaccine. Cirka 78 procent af borgerne i Skive Kommune har fået det første stik i skirvende stund, og steder, hvor man skal bruge coronapas, bliver færre og færre. Samtidig ligger smitteantallet på et stabilt niveau. Derfor falder behovet for kviktest også, hvilket betyder, at Region Midtjylland neddrosler testkapaciteten flere steder i regionen. Regionen har derfor i samarbejde med Skive Kommune lavet en plan for, hvordan man kan opretholde et kviktestberedskab på et vist niveau og med en forholdsvis bred geografisk dækning i de kommende uger.
- Det har været vigtigt for os at vurdere behovet her efter sommerferien, inden vi begynder at lukke ned for nogle af de små testcentre. Men samtidig er det også vores opgave at sikre, at der ikke er mere testkapacitet end nødvendigt, når vi nu endelig begynder at leve en ny normal hverdag, siger Trine Brøcker, der er sundhedschef i Skive Kommune. 
Konkret betyder det fra og med uge 34, at teststedet i Spøttrup Kulturhal tester to dage i stedet for tre. I Spøttrup vil det være onsdag og lørdag.
Til og med september er skolerne forpligtet til at gennemføre kviktest for de ældste elever i folkeskolen.
En endelig nedlukning er endnu ikke fastlagt. Foreløbig er meldingen fra Region Midtjylland, at kontrakten med Falck udløber den 9. september. 
Antallet af teststeder samt åbningstider ændrer sig løbende. Følg derfor med på regionens hjemmeside for at holde dig opdateret.




Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android