Familie fra Balling står bag årets selskabsspil

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.4 Oktober 2016 - Kl.11:15

Familien Lindemann fra Balling har gennem fem år arbejdet på udvikling, markedsføring og salg af deres brætspil Skæg & Skøre Briller.

Familien Lindemann fra Balling glæder sig over prisen. Foto: Papskubber.dk.

Familien Lindemann fra Balling har gennem fem år arbejdet på udvikling, markedsføring og salg af deres brætspil Skæg & Skøre Briller, og i sidste weekend var familien i København til Guldbrikkens Award Show i Bella Centret, hvor deres spil var nomineret blandt Danmarks bedste brætspil. Her modtog de Guldbrikken som vinder af kategorien Årets Selskabsspil.
Siden starten af august har Annemette Lindemann ventet spændt sammen med hendes to sønner, Thor på 22 og Malthe på 13 år. Her fik de nemlig besked om, at deres brætspil var blevet udvalgt som nomineret til en pris blandt 47 tilmeldte spil til Guldbrikken ved dette års prisuddeling. Guldbrikken er en særlig pris indenfor brætspilsgenren, som tildeles de bedste spil i branchen i Danmark. Der kåres en vinder indenfor fire  forskellige kategorier og derudover udnævnes en vinder af Juryens Special Pris. Priserne blev uddelt, og vinderne kåret ved et award show under Nordens største populærkulturelle messe Comic Con. 
For familien fra Balling var det en stor oplevelse at deltage i messen, hvor de fik mulighed for at præsentere deres spil sammen med de øvrige nominerede på Guldbrikkens fællesstand. Messen er en event med fokus på forskellige popkultur-elementer som gaming, film, tegneserier, cosplay, TV-produktioner, gadgets, tøj og legetøj. Weekendens messe var velbesøgt og tiltrak både lokal, national og international presse.

Læs mere i avisen ...