Familien fra Balling blev ikke rige på brætspil

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.12 December 2017 - Kl.11:12

Det er ikke hver dag man hører om en familie, der er lige så opfindsom, ihærdig og vedholdende som familien Lindemann.

Annemette Lindemand og sønnerne Thor (tv.) og Malthe vandt prisen for Årets Selskabsspil 2016 med brætspillet Skæg & Skøre Briller, som de nu har solgt. Terningen får man ikke med, når man køber spillet.

Det er ikke hver dag man hører om en familie, der er lige så opfindsom, ihærdig og vedholdende som familien Lindemann. Familien fra Balling, som består af mor Annemette og sønnerne Thor og Malthe, har realiseret et ret usædvanligt iværksætterprojekt. De har nemlig udviklet et brætspil for familier med titlen Skæg & Skøre Briller, som de selv kalder verdens sjoveste spil i al beskedenhed.
De var dog ikke alene om at synes, at spillet var sjovt og havde stort potentiale. Da de endnu bare havde lavet en prototype og nogle skitser tilbage i 2014, præsenterede de spillet for et par professionelle spiludgivere, Morten Skovhus og Martin Vinther Olesen, som allerede dengang var meget imponerede. 
Familien indgik derefter et samarbejde med Morten og Martin hos spiludgiver-virksomheden Game InVentorS, som beskæftiger sig med udvikling samt produktion, salg og distribution af en lang række brætspil. Aftalen med Game InVentorS bestod dog kun i produktion, da familien selv ville stå for markedsføring og salg. 
Det har betydet, at familien Lindemann i lange perioder gennem de sidste tre år har lagt liv og sjæl og penge i arbejdet med at promovere spillet og komme ind på markedet. Med store mængder gå-på-mod kastede de sig ud i projektet, uden at ane hvad de gik ind til. 

Læs mere i avisen ...