Farvel til efterlønnernes lokale klub

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.13 Juli 2021 - Kl.9:47

Efterlønsklubben Vestsalling nedlægges.

Det besluttede de fremmødte på en ekstraordinær generalforsamling forleden.
Årsagen er, at det ikke har været muligt at finde to nye medlemmer til bestyrelsen. Det fortæller formand Bjarne Møller Iversen til ugeavisen.
- Det er naturligvis trist, men tiden er åbenbart løbet fra vores forening, som har eksisteret i rigtig mange år. Vi har tidligere haft svært ved at finde medlemmer til bestyrelsen, og den gang satte vi antal bestyrelsesmedlemmer ned. Vi skulle denne gang finde tre - vi fandt en, men vi kan ikke finde de sidste to, og nu nedlægger vi klubben, siger han.
Formanden peger på, at corona og nedlukning ikke har gjort det nemmere at finde nye medlemmer til bestyrelsen - noget som efterlønsklubben deler med flere mindre lokale foreninger landet over.

Pengene fordeles
Den 22. juli er der sidste ekstraordinære generalforsamling i Efterlønsklubben Vestsalling. Her forventes det, at de fremmødte beslutter at fordele foreningens resterende penge mellem de fire venneforeninger, der er tilknyttet plejehjemmene i de tidligere 4 Spøttrup-kommuner.
- På den måde håber vi, at tidligere medlemmer af foreningen får glæde af pengene, eller at nuværende får senere, siger Bjarne Møller Iversen.
Foreningen har i mange år arrangeret lotterispil og kortspil lokalt, og der arbejdes nu på at fortsætte kortspillene - måske i privatregi.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android