Fem tons æbler blev mostet i Rødding

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.16 Oktober 2018 - Kl.8:40

I lørdags strømmede folk til den årlige Æblefestival i Rødding for at blive tanket op med æblemost og landsbyatmosfære.

Vejret var med festivalen i år.

I lørdags strømmede folk til den årlige Æblefestival i Rødding for at blive tanket op med æblemost og landsbyatmosfære. 
Folk var tidligt oppe og afsted med kilovis af æbler.
Der var gang i det store mosteanlæg, men mange valgte også at presse deres æbler selv i de mindre pressere.
Det var tydeligt at i år er et godt æbleår, for der var mange æbler. Så mange, at der blev presset endnu flere æbler end sidste år - i alt blev der presset cirka fem tons æbler, hvilket er et halvt ton mere end sidste år.
Festivalen var godt besøgt hele dagen, og folk blev hængende længe i det fantastiske solskinsvejr. Som sædvanlig var der mange boder med både kunsthåndværk og lokale fødevarer, og i skolegården var der bagagerumsmarked. Men der var også mange andre ting at se på i år.

Læs mere i avisen ...