Flot modtagelse af Vestsallings nye sundhedssatellit

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.24 September 2019 - Kl.9:43

Forleden kunne Skive Kommune åbne sin nye sundhedssatellit i Pulsen i Balling, og flere dukkede op for at tage imod de mange nye sundshedstilbud lokalt.

Åbningstale af Preben Andersen, der er formand for Udvalget for Ældre i Skive Kommune.

Sygeplejeklinik, vejledning om demens, pårørendevejledning, rygestop og samtaler om trivsel og sundhed er nogle af de tilbud, som borgerne fremover kan møde i Pulsen i Balling – og alt sammen er det samlet under navnet sundhedssatellitten Pulsen.
Sygeplejeklinikken er flyttet fra Balling Plejecenter til Pulsen, og vil have åbent mandag-fredag for borgere, som er henvist til sygepleje. Derudover vil der i sundhedssatellitten løbende blive tilbudt en bred vifte af sundheds- og vejledningstilbud til borgerne i lokalområdet.
Åbningen blev markeret med åbningstaler - og også af en inspirerende Boe Madsen, som er formand for Pulsen - korsang ved lungeforeningens lungekor, fremvisning af sygeplejeklinikken og mulighed for at tale med medarbejdere fra de forskellige tilbud, der fremover løbende vil være i Pulsen. 

Læs mere i svisen ...