Flot opbakning til nyt aktivitetshus i Hvidbjerg

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.16 Marts 2021 - Kl.9:16

Glæden er stor, efter at byggeriet af huset kan starte.

Området får et flot nyt samlingssted. Foto: Hvidbjerg Aktivitetshus Facebookside.

Arbejdsgruppen under Brøndum-Hvidbjerg Borgerforening, der arbejder på at realisere Hvidbjerg Aktivitetshus, er glade. Nu er der nemlig samlet nok penge ind til, at byggeriet af områdets kommende fleksible samlingssted kan starte. Donationerne kommer fra borgere og erhvervsdrivende i området, og det beløb sammenholdt med penge fra Spar Vest Fonden  og Skive Kommune, gør, at der kan underskrives en aftale med totalentreprenøren om at igangsætte byggeriet af aktivitetshuset.
Arbejdsgruppen glæder sig over den fantastiske opbakning til indsamlingen, som indsamlerne har mødt i både Brøndum, Hvidbjerg og Rettrup. Selvom Nordea-fonden har støttet med 250.000 kroner, mangler der fortsat økonomi til etablering af udearealerne Det Grønne Springbræt, så disse områder, kan blive præcis, som borgere og arbedjsgruppen ønsker dem. Derfor fortsætter fundraisingen i næste måneder - blot til udearealerne. I løbet af kort tid vil borgerforeningen i øvrigt omdele en folder med yderligere information, ligesom der vil blive offentliggjort et link til den hjemmeside, hvor donationerne kan indbetales. 
Planerne om det kommende byggeri har været flere år undervejs, og borgerne er løbende inddraget i processen.

Læs hele artiklen på side 3 i avisen.