Forhindringsbane til Gyldendal

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.1 Oktober 2019 - Kl.10:28

Realiseringen af projektet med en forhindringsbane til det rekreative område ved Gyldendal Havn er nu rykket et betragteligt skridt nærmere.

Området passes af lokale. Her ses de i sving på en arbejdsdag.

Realiseringen af projektet med en forhindringsbane til det rekreative område ved Gyldendal Havn er nu rykket et betragteligt skridt nærmere.
- Vi har fået tilsagn om 75.000 kroner fra Nordea-fondens Lokalpulje til vores projekt - så nu har vi finansieringen på plads, siger en glad formand for Gyldendal Støtte-/ og Beboerforening Hans J. Thomsen. 
Projektet har været undervejs siden 2016, hvor bestyrelsen for foreningen  begyndte at arbejde med færdiggørelsen af Sanse-/ og Aktivitetspladsen ved det rekreative område i Gyldendal.
- Med tilsagnet fra Nordea-fonden, så har vi projektet fuldt finansieret, idet der tillige ligger et tilsagn på 75.000 kroner fra Landsbypuljen ved Skive Kommune og 50.000 kroner fra Friluftsrådet, siger Hans J. Thomsen. 
Projektet er endnu ikke helt i mål, da der stadig mangler svar på byggetilladelse fra Skive Kommune.

Læs mere i avisen ...