FysioCare Salling i Balling får snart to behandlere

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.25 Juli 2017 - Kl.10:35

Elsebeth Futtrup har drevet selvstændig klinik med navnet FysioCare Salling siden oktober 2016 i Pulsen i Balling.

Elsebeth Futtrup til venstre ser frem til at få en ny kollega, når fysioterapeut Ida Nørhave Uth begynder i klinikken til august.

Elsebeth Futtrup har drevet selvstændig klinik med navnet FysioCare Salling siden oktober 2016 i Pulsen i Balling. Men snart er hun ikke længere solo-selvstændig. Hun ønsker nemlig at udvikle klinikken og har netop meldt sig ind i Balling Erhvervsnetværk. Samtidig kan hun fortælle, at hun efter sommerferien byder velkommen til en ny, fast samarbejdspartner i klinikken. 
Elsebeth Futtrup har over 12 års erfaring som privat praktiserende fysioterapeut. I 2014 var hun med til at starte Pulsen Fysioterapi i det nye multihus i Balling. Gennem to år havde Elsebeth Futtrup sin gang i huset, som ansat fysioterapeut, hvor hun som behandler fik skabt et godt netværk i sit lokalområde.
Da der i 2016 opstod en mulighed for at blive herre i eget hus, dog i lejede lokaler, slog Elsebeth til. Hun realiserede sin drøm om at blive selvstændig med egen klinik og stiftede virksomheden FysioCare Salling i oktober sidste år. 

Læs mere i avisen ...