God afslutning på Limfjorden Rundt

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.19 September 2017 - Kl.10:47

Solen bragede ned fra en næsten skyfri himmel, da avisens udsendte indfandt sig på det gode skib Fortuna fra 1932 i Sundsøre Lystbådehavn.

De tremastede skibe var smukke med alle sejl sat. At der ikke var så meget vind gav bare bedre tid til at nyde synet.

Solen bragede ned fra en næsten skyfri himmel, da avisens udsendte indfandt sig på det gode skib Fortuna fra 1932 i Sundsøre Lystbådehavn. I dagens anledning fragtede den 45 fod lange tidligere færge en gruppe entusiaster ud på fjorden, for at se de 64 deltagende sejlskibe i årets sejlads. Skipper Erik Jarl havde givet ordre til afgang klokken ni, så der var tid til at sejle mod Fur og hilse skibene velkommen på deres sejlads mod Skive Havn. 
Efter en kort men bestemt sikkerhedsbriefing fra kaptajnen, og en enkelt lille bitter fra flasken, går turen nordover mod Fur. Lidt over ni kommer beskeden, at starten på kapsejladsen er udskudt med næsten to timer, og distancen er blevet forkortet. Der er meget lidt vind, og med en vejrudsigt der siger, det skal blæse op ved middagstid, bliver det besluttet at vente med starten.

Løs mere i avisen ...