Gode is og pindebøffer i Gyldendal

Af Helle Lenschow - Mandag d.23 Maj 2022 - Kl.8:59

Nye forpagtere er fundet


Restaurant Gyldendal åbner 1. juni.

Nu bliver det igen muligt at nyde en is eller en let anretning samt en god aftenmenu i Gyldendal. Her åbner Restaurant Gyldendal snart, for der er nemlig fundet nye forpagtere, som overtager og åbner det populære spisested og café den 1. juni. Det er ægteparret Helle Hornshøj Johansen og Johnny Hornshøj Lorentsen, der har fået nøglerne til Gyldendals spisested. Parret bor til dagligt i Struer, hvor de også driver Den Glade Pingvin. Det vil de fortsat gøre. 

- Vi glæder os meget til at starte op i Gyldendal. Det er et område med et stort potentiale, og vi kommer med nogle idéer. Meget vil dog være, som folk kender det, siger Helle Hornshøj Johansen til ugeavisen.

Hun fortæller, at parret har drevet Den Glade Pingvin i seks år i Struer, og derudover har de tidligere - fra 2015 til 2017 - drevet Hotel Vinderup. De kommer derfor med en god portion erfaring.

- Det var bestyrelsen i Gyldendal Havnecafé ApS, der kontaktede parret med muligheden om at drive restaurant og café i Gyldendal. Og det tilbud kunne de ikke sige nej til.
- Vi så hinanden i øjnene og tænkte grundigt over, om det ville være en for stor opgave, men så tog vi herud - og så var vi solgt. Det er sted, som vi virkelig gerne vil prøve at drive, siger Helle Hornshøj Johansen.

Selvom Café og Restaurant Gyldendal Havn vil blive videreført i stort set samme stil som tidligere, så er der alligevel nogle ændringer på vej. Det gælder blandt andet menuen.

- Med os har vi den helt utrolig populære pindebøf, som er lidt af en egnsret på Den Glade Pingvin i Struer. De, sælger vi virkelig mange af hvert år. Retten er opfundet på Pingvinen for mere end 30 år siden, og der er tale om små kødstykker, der er lynstegt og som serveres med pomfritter, kold bearnaise og brød. Vi håber, at retten bliver et stort hit i Salling også, siger Helle Hornshøj Johansen.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android