Grill-aften i Dagli’Brugsen Rødding var en succes

Af Daniel Buizer - Tirsdag d.15 August 2017 - Kl.8:43

I fredags stod Dagli’Brugsen i Rødding klar til at tage imod mange sultne mennesker.

Daniel Bæk og Simon Ravn Larsen og gav en times koncert, hvilket gæsterne tog rigtig godt imod.

I fredags stod Dagli’Brugsen i Rødding klar til at tage imod mange sultne mennesker. Der var nemlig grillaften på parkeringspladsen i forbindelse med byfesten i Rødding. 
Allerede da Spøttrup Ugeavis i uge 32 omtalte arrangementet, fortalte uddeler Tommy Krogh, at han regnende med, der ville blive kamp om pladserne til grill-
festen.
De havde nemlig kun mulighed for siddepladser til 180 gæster. Men på trods af pladsmangel, var der rigeligt med god stemning, mad og musik.  
- Vi gætter på der var omkring 350 gæster, da der var flest. Folk stod i kø for at få noget at spise i nærmest to timer. Der var endda nogle, der måtte hjem og hente bord og stole, siger Tommy Krogh. 
I løbet af grillfesten kom Daniel Bæk og Simon Ravn Larsen og gav en times koncert, hvilket gæsterne tog rigtig godt imod. Brugsen afholdt også en konkurrence, hvor heldige Britta Johansen fra Rødding løb af med sejren. Hun kunne efterfølgende glæde sig ved at fylde en vogn med varer til en værdi af 1500 kroner. Udover de mange lokale der gæstede arrangementet, fortæller Tommy Krogh også, at de havde mange besøgende fra andre byer, samt turister. Det var derfor også en rigtig god aften for brugsens omsætning.