Håndboldskole i Balling Hallen

Af Redaktør Navn - Tirsdag d.11 November 2014 - Kl.11:35

Team Spøttrup Håndbold havde i samarbejde med DGI arrangeret håndboldskole i Sparekassen Balling Hallen


Team Spøttrup Håndbold havde i samarbejde med DGI arrangeret håndboldskole i Sparekassen Balling Hallen, mandag - onsdag i efterårsferien.
28 glade og energiske drenge og piger i årgangene U8+U10+U12 deltog, og det blev et par rigtig gode og sjove dage, hvor der var fart over feltet, humøret var i top og der blev kæmpet, leget, driblet og spillet en masse håndbold. Der blev forsøgt at finde en god balance mellem den seriøse træning, hvor den enkelte spiller fik lejlighed for at udvikle sig, og samtidig lave en hyggelig og rar håndboldskole, hvor der var plads til at ha’ det sjovt. Seriøs træning kan jo også være sjov!
Tirsdag blev der også lidt tid til at prøve Pulsens nye varmtvands bassin - det var et kæmpe hit blandt de unge.