Hem har fået egen ammeklinik

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.30 Januar 2018 - Kl.12:05

Annemaia Møller bor med sin familie i Hem, hvor hun nu også har åbnet egen klinik.

Annemaia Møller er glad for de muligheder, som Huset i Hem giver hende. En fast base åbner nogle døre for flere tilbud.

Huset i Hem har fået en ny klinik. Det er ammespecialist og doula Annemaia Møller fra Hem, der har åbnet en kombineret doula- og ammeklinik i bygningerne, og dermed har specialisten, der også er sygeplejerske, fået fast base i hjembyen. Hidtil har hun nemlig kørt land og rige tyndt for at rådgive kvinder om amning, og det gør hun skam også stadig ved siden af den nye klinik.
- Det er dog dejligt også at have fået en fast base. Jeg nyder det her i Huset i Hem, og der er gode kolleger også. Endelig kan jeg arrangere workshops her på adressen, og det glæder jeg mig meget til. Modtagelsen har været helt overvældende! Det er så positivt, når det, som jeg brænder for, modtages som det er blevet i forbindelse med åbningen af klinikken, siger Annemaia Møller, der da også allerede er klar med de første hold og workshops i Hem. 
De er fødselsforberedelse, ammeforberedelse og rebozomassage.
Tilmelding sker via Annemaia Møllers hjemmeside www.annemaia.dk, og hun håber på stor opbakning.

Læs mere i avisen ...