Hyggelig julefrokost i Balling

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.17 December 2019 - Kl.10:05

Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad....

Hele 59 personer havde fundet vej i det råkolde vejr.

Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad....
Sådan lød sangen fra starten på Balling-Volling Pensionistforenings årlige julefrokost. Hele 59 personer havde fundet vej i det råkolde vejr til Aktivitetscentret, for i hyggelige omgivelser at nyde bordets glæder her ved juletid. Der var god stemning, og maden, som Pulsen havde leveret, var i top. Der blev sunget mange sange, og Elsebeth Ibsen læste en god julehistorie inden ris a la manden samt kaffen, lagkagen og småkagerne blev nydt.
Alle gik glade og mætte hjem efter en god eftermiddag. Det nye program for 2020 blev præsenteret, og medlemskortene vil blive solgt i nær fremtid, oplyser foreningen.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android