Hyggelig musik og mad på Trandum Camping

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.11 August 2020 - Kl.8:32

Trandum Folkemusik Festival 2020 skulle have været sat i søen som en ny lille folkemusikfestival i skønne omgivelser i denne måned på Trandum Camping, men det måtte aflyses på grund af risikoen for Corona.

Nu har campingpladsen alligevel slået festteltet op på den lille hyggelige campingplads, og du kan i stedet opleve en spændende koncert og spisning i det grønne lørdag 15. august med nogle af de kunstnere, der stod bag den oprindelige festival.
I løbet af aftenen serveres der middag i teltet, og der kan købes drikkevarer.
Der er højest 50 billetter til salg på grund af restriktioner. Musik & Mad er arrangeret af Trandum Camping i samarbejde med Kulturnetværket Svanen og med støtte fra Kulturstyrelsens Sommerpakke.