I Kåstrup bliver dit genbrug til guld for verdens udsatte

Af Jan Sand - Mandag d.27 Maj 2019 - Kl.10:18

Genbrugsbutikken i Kåstrup sendte sidste år mere end en million kroner til Folkekirkens Nødhjælp.

43 frivillige driver butikken, og de kan altid bruge flere hænder. Foto: Jan Sand.

Hey, ta´ we! lød det, da avisens udsendte forleden besøgte Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik i Kåstrup. Under høje tilråb, og megen latter, blev der gået til stålet, når de brave frivillige tog fat på at tømme traileren med de mange effekter, der bliver afleveret i skuret på genbrugspladsen.
I alt er der 43 frivillige tilknyttet butikken, der overordnet ledes af syv personer med Mette Dalgaard i spidsen.
- Vi løfter i samlet flok. Hos os værner vi om den gode stemning, og alle får lov til at sætte deres præg på butikken. Det er vores måde at involvere de frivillige og give dem medansvar, siger hun til Spøttrup Ugeavis.
Da avisen besøger butikken, er det tydeligt, at de frivillige nyder deres samvær. Der er masser af venlige smådrillerier, mens der tømmes trailer, sorteres ting og sager, stilles på plads og ryddes op i de store haller. 
Butikken er åben torsdage, fredage og lørdage, og torsdag er altid den helt store dag.

Læs mere i avisen ...