Indvielse af Harrevig-egnens BogMekka

Af Redaktør Navn - Tirsdag d.28 Januar 2014 - Kl.11:15

Den 24. januar kunne Harrevig-egnens BogMekka endelig slå dørene op for sit fremtidige publikum.




Formanden for Harrevig-egnens BogMekka, Jesper Oddershede, fortalte lidt om tilblivelsen i sin åbningstale. Bl.a. sammenlignede han projektet med hvordan Colombus opdagede Amerika. Intet var givet på forhånd - og logbogen blev lavet bagudrettet.



Vi anede heller ikke, hvor vi skulle ende - Havde en masse ideer og tanker. Initiativtager var Oda Lauritsen - som har været komplet ustyrlig. Men nu har vi, med hjælp fra en masse andre, nået til dagen, hvor vi kan åbne på vores BogMekka. 



Vi håber selvfølgelig at rigtig mange vil benytte sig af at købe bøger eller bare besøge vore Café, hvor man kan hygge sig med andre og måske kigge i de bøger som er så specielle, at man kun kan nyde dem på stedet.
Harrevig-egnens BogMekka er startskuddet til et større udviklingsprojekt på egnen - som også omfatter et kulturhus i Hjerk.