Ingen efterårsferie uden æbleløb i Rødding

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.24 Oktober 2017 - Kl.12:38

Traditionen tro blev der torsdag den 12. oktober 2017 afholdt Æbleløb på VSD i Rødding.

De ni poster på ruten til Æbleløb på VSD i Rødding havde  6. klasse stået for.

Traditionen tro blev der torsdag den 12. oktober 2017 afholdt Æbleløb på VSD i Rødding. Det var igen en kæmpe succes med hele 190 deltagere. Elever og deres søskende, forældre, bedsteforældre og flere begav sig alle ud på ruten med godt humør, og det var stadig intakt, når de var kommet i mål. Herudover var der 22 elever fra skolens 6. klasse og deres lærer, som havde lavet og bemandet posterne til æbleløbet. 
- Der skal lyde en stor tak til 6. klasse for deres store arbejde. Der har været rigtige meget arbejde i det for dem. Både at lave posterne, og hvordan man afvikler løbet, når der kommer en gruppe i alle aldre, der skal sættes i gang med en aktivitet. Så, der er også meget læring i det for eleverne. De var ved at falde lidt af til løbe, måske fordi de følte, de var ved at være lidt for store til det. Så i år var det andet år, de stod for posterne. De er meget seriøse om det, og har virkelig taget det til sig at stå med ansvaret for at afvikle løbet sammen med deres lærer Vibeke Würtz. Vores kontaktforældreråd skal også have ære for deres store arbejde. De har stået for en stor del ar arbejdet med at arrangere løbet, siger Janni Riis Mogensen, leder ved VSD Rødding.

Læs mere i avisen ...