Intet halbal i Balling i september

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.18 August 2020 - Kl.9:03

Der bliver ikke noget halbal i Pulsen i Balling den 26. september.

Det oplyser centerchef Kasper Juhl Olesen i hallens nyhedsbrev.
- Vi havde glædet os så meget og håbet til det sidste...Men ingen tegn i sol og måne har kunnet overbevise os om, at vi allerede den 26. sept vil kunne holde et ordentligt stort og sjovt halbal med dans, fest, lækker mad og musik, skriver centerchefen, der ikke har lyst til at holde en halv fest.
Covid-19-situationen og retningslinjer for begrænsning af forsamlinger og et fortsat lukket natteliv og dansegulv er nemlig ikke foreneligt med de rette rammer for den fest halballet i Pulsen - Sparekassen Balling Hallen skal være.
- Vi har aftalt med vores sponsorer, at vi søger at få en ny dato i foråret 2021, hvor vi håber, at er åbnet så meget for forsamlinger, fest og ballade, at vi kan byde Stig og Vennerne velkomne, lyder det fra Kasper Juhl Olesen.
Alle, der har købt billet, kan få deres penge tilbage, hvis de kontakter hallen, men man kan også vælge at få en billet til den nye dato.




Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android