Jubilæumsfest gav rekord i Dagli’Brugsen Balling

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.12 September 2017 - Kl.8:36

Dagli’Brugsen Balling kunne fejre 125 års jubilæum i lørdags, og det blev en festdag af de helt store.

De voksne var klar til festmiddagen, og den perfekt stegte helstegte pattegris fik mange roser.

Programmet var fyldt op lige fra morgenstunden, og der var noget for alle aldre.
- Vi startede jo med rund-
stykker og kaffe fra klokken otte. Der var nok 300 mennesker, allerede fra vi slog dørene op. Der var mennesker hele dagen, og aktiviteterne lå forskudt af hinanden, så folk blev hængende og hyggede sig. Vi var utroligt heldige med vejret om lørdagen, og det gjorde også, at folk blev og hyggede sig, siger Mikkel Janum, der har været uddeler i Dagli’ Brugsen Balling i snart to år. 
Allerede fra morgenstunden var der åbent i bagagerumsmarkedet, og klokken ti bragede det løs på hele festpladsen. Hoppeborgen og rodeo-tyren kom i brug, hestevognen begyndte at køre, Balling Spejderne lavede bålplads til snobrød og Skive Garden marcherede gennem byen.

Læs mere i avisen ...