Julebordene er klar i Hindborg

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.20 November 2018 - Kl.10:20

Den 22. november åbner den traditionelle juleudstilling hos Pederborg Vin i Hindborg.

Se de smukke borde i vinbutikken.

Den 22. november åbner den traditionelle juleudstilling hos Pederborg Vin i Hindborg.
Som tidligere år har Pedersborg Vin inviteret gæster - denne gang fire kvinder, til at give bud på, hvordan de synes, der skal pyntes og dækkes op til jul. De fire er Jane Helledie fra Glaspusteriet Helledie, Rikke Boudigaard fra Boudigard Begravelse, Mona Jørgensen fra Galleri M og Line Nielsen fra gårdbutikken Andrupgaard på Mors. Udover julebordene hos Pedersborg Vin er der rig mulighed for at se på vin til julen og nytårets mange gæstebud.
Denne jul er der specielt fokus på det italienske vinhus, Guerrieri Rizzardi, som er blandt de mest ansete i Italien. Vinhuset har tradition for at skabe nogle imponerende Amarone- og Ripassovine. Rizzardis 3 Cru Amarone blev kåret til Bedste Amarone 2017 i  det anerkendte vinmagasin Decanters. Årets julevin er vinhusets San Pietro Rosso, som også passer perfekt til den danske julemad. 
Pedersborg Vin  har forøvrigt mange spændende forslag til jule- eller firmagaver, hvad angår vin, spiritus og chokolade.  
Juleudstillingen kan opleves i Pedersborg Vins åbningstid.